Ud at være Tærne
I sommeren 1942 afholder Frivillig Kvindelig Ungdomstjeneste de første fem lejre i henholdsvis Tønder, Askov, Skøttrup Østergaard i Vendsyssel, på Fårevejle Højskole og i Liselund ved Antvorskov. Formålet var at give pigerne mellem 18 og 25 år, en folkelig ungdomsopdragelse i kristen ånd. Lejrene gik ud på, at pigerne skulle lære, hvordan det var at være medhjælpende hustru på landet, og kom i praktik på gårde, hvor de skulle lære, de mange opgaver en husmor/madmor udfører.
Opholdet var gratis, men de skulle selv sørge for transporten frem og tilbage. Grunden til, at det hed tærne, var at deltagerne fik udleveret et rød- og hvidternet hovedtørklæde. Deltagerne boede i lejren, i dette tilfælde Fårevejle højskole – sammen med to ledere med erfaring i ungdomsarbejde.
Ungdomstjenestens mottoer var: ’Vis i Gerning Glæden og Forpligtelsen ved at være Dansk’ og ’Fædrelandskærlighed i Arbejdsdragt’ (1)
En typisk dag i lejren så sådan ud:
Kl. 6 Morgenvækning, morgengymnastik, påklædning og husgerning
Kl. 7 Morgenmad og opvask
Kl. 7.30 Morgensang
Kl. 7.40 Afgang til arbejdsstederne
Kl. 14 Afgang til lejren
Kl. 14.30 Kaffe
Kl. 15 Hvil og omklædning
Kl. 17 Foredrag, Diskussion og udflugter
Kl. 18.30 Aftensmad
Kl. 21 Samling
Kl. 22 Sengetid
Én gang om ugen skulle de blive på deres arbejdssted hele dagen og først vende tilbage til lejren ved sengetid. Søndagene havde de fri og de skulle tilbringes sammen med kammeraterne.
Fra 1938-1944 arbejdede min moster Anni Moss f. Hansen i Landmandsbanken i deres hovedsæde på Holmens Kanal 12. (Nu Danske Bank). Et arbejde, som hun ikke var særlig glad for. I maj 1944 så hun et opslag i avisen om Tærnelejrene og bliver straks fyr og flamme. Det blev det, der gjorde, at hun efter seks år i banken sagde op. Som hun sagde – ”det var en god måde at glemme, at man i seks år havde siddet i en bank.”
Hun søgte ind på den lejr der var på Fårevejle Højskole. Anni var 22 år på det tidspunkt.
Lejren skulle starte d. 3. juli, men alle pigerne skulle samles en gang forinden, for at høre nærmere om, hvad det gik ud på og for at hilse på hinanden. Midt i juni samledes de på Zahle, hvor de blev budt på saftevand og småkager. Her hørte de et foredrag om Tærnelejrene og om, hvor vigtigt det var, at de ikke ”stak af” i væsen eller påklædning overfor landboerne. De var omkring 15 stykker der skulle af afsted.
Efter mødet fik min moster travlt med at ordne forklæder og bomuldskjoler. Som hun skrev: ”Husligt arbejde var jo egentlig ikke det jeg hidtil havde benyttet min fritid til, men jeg glædede mig til, at komme ud at tage fat”.
30 juni var den sidste dag i banken. Familien havde et sommerhus i Humlebæk og om morgenen tog hun toget derfra og ind til byen. Dette var under generalstrejken, og da hun ankom til København, fik hun at vide, at hvis hun ville tilbage, skulle hun tage af sted med det samme. Hun tog alligevel ind til banken, men kunne ikke komme ind. Hun snakkede med en kollega og de blev enige om at gå hjem igen. ”En mærkelig afsked med hende jeg havde været sammen med i 5½ år”. Anni gik til Blågårdsgade, hvor familien boede og havde en konditorforretning. Hendes far var Konditor Armand Hansen, som var ude for en søulykke i Slægt og Staun nr. 4 2023.
Strejken var startet som en folkestrejke, da tyskerne i juni havde henrettet otte modstandsfolk, indført spærretid, så man ikke måtte være ude efter kl. 20 og udført schalburgtage mod bl.a. Tivoli og Den kongelig Porcelænsfabrik. D. 26. juni startede det der hed folkestrejken, hvor arbejdere fra B&W gik tidligere hjem, for at kunne nå at passe deres kolonihave inden spærretid. D. 30. juni henretter tyskerne yderligere otte modstandsfolk og det var her strejken udviklede sig til en generalstrejke, der varede til d. 5. juli.
Imens alt det her skete, havde Anni ikke nogen mulighed for at komme afsted til Fårevejle. Hun havde sendt cyklen afsted i forvejen og kunne derfor ikke cykle til Fårevejle, som hun ellers ville have gjort. På Hovedbanen mødte hun Elly – én af de andre piger, som også skulle være tærne og de fulgtes ad til Holbæk. Herfra cyklede Anni til Lumsås – en cykeltur på omkring 40 km og ca. 20 km Nord for Fårevejle. Her havde familien nogen venner, som hun besøgte.
Fårevejle Højskole, Adelers Alle 127, 4540 Fårevejle
Hun ankom til Tærnelejren i Fårevejle kl. 10 om aftenen d. 5. juli. Tærnelejren skulle have startet d. 3. juli, men på grund af generalstrejken blev hun altså 2 dage forsinket. Det var ikke alle der var
kommet, men i løbet af de næste par dage ankom resten og Tærnelejren begyndte. Under opholdet førte hun ikke dagbog, men skrev mange breve hjem, som hun bad sine forældre gemme, så hun kunne bruge dem som dagbog senere. Det er disse breve som ligger til grund for denne artikel.
Dagen efter ankomsten gik det hele i gang kl. 6 om morgenen. De startede med morgengymnastik og derefter skulle der gøres orden på værelset. Anni boede sammen med seks andre piger, så der var kjoler hængende på alle vægge. Derefter spiste de morgenmad og sang morgensang, flaget blev hejst og så kørte de afsted til hver sin gård.
På vej mod hver sin gård- Anni ses i midten med cykel
Annis gård lå 20 minutter væk på cykel.
Gården hed Brohøjgård og lå ved Veddinge hos Peter og Ragnhild Nielsen. De havde to børn, Vibeke på syv og Flemming på tre. Derudover havde de en pige, som hed Elly og en karl der hed Henning. De to var søskende. Peter havde overtaget gården efter sine forældre i 1939. Peter var 39 og Ragnhild var 32 år.
Fra venstre: Peter, Ragnhild, Flemming og Vibeke
Annis arbejde bestod i at feje, moppe, tørre støv af, rede senge, vaske op og lignende.
Kl. 14 kørte hun tilbage til Højskolen og så var der igen kaffe kl. 15.30. Som hun skrev: ”jeg kommer til at trille hjem.”
Brohøjgård, Høvevej 51, 4540 Fårevejle
Det var en stor gård på 45 Tønder land med mange dyr. Der var fem heste, 16 malkekøer og 12 ungkreaturer. Derudover var der 20 svin.(2) Så der var nok at se til på gården.
Kl. 9 var der frokost, som bestod af stuvede kartofter og løgtoppe og noget saltet fisk. Til det var der brød og fedt og nogle stumper pølse. Til at drikke fik de mælk.
Og så var der middag kl. 12, hvor de spiste for- og efterret på samme tallerken. Det har hun sikkert ikke været vant til fra livet i København med en mor, som var smørrebrødsjomfru.
Efter middag tog folkene en lur. Det var Annis opgave at vække dem kl. 13.30 og så var der kaffe.
Om fredagen var der lidt ekstra travlt, da Ragnhild og Peter ”(vi er dus på landet)” skulle på skovtur med Odsherreds husholdningsforening. Anni var noget benovet over, at de også havde smurt en madpakke til hende.
Om lørdagen var travlt på gården. Anni brugte hele formiddagen på at pudse møbler og vinduer. Det var noget der blev gjort hver lørdag. Denne lørdag var der dog ekstra travlt, da sønnen Flemming fyldte tre år tirsdagen efter og der skulle komme 50 gæster. Anni ville prøve at få lov til at være der hele dagen, selvom det normalt var onsdag der var heldagsarbejde. Der blev pudset i de tomme stuer – der var tre, som ikke blev brugt til daglig, så var der en stue uden møbler, opholdsstuen, soveværelse og køkken. Vinduerne blev dog kun pudset indvendigt. Et par dage efter pudsede pigen dem udvendigt.
Lørdag eftermiddag havde de fri og næsten alle tærnene kørte til vandet.
Om aftenen var der underholdning i haven med fællessang. En spillede på harmonika og så blev der danset folkedans.
Næste dag, som var en søndag, skulle de alle i kirke og det var Fårevejle kirke. Anni syntes det var ren tortur og kæmpede en brav kamp for ikke at falde i søvn. ”Hvorfor kan sådant et fjols ikke tale mere normalt til folk”. Men det hjalp lidt, da de kom hjem til højskolen og fik middag, som bestod af Flæskesteg og Jordbær. De havde åbenbart ikke jordbær på gården, så de blev spist med glæde.
Børnene på gården havde et par dage forinden fået jordbær og havde været ellevilde. Og de havde fået fin aftensmad den dag, som bestod af et saltkød, rullepølse, æg og tomat, due og ost.
Om søndagen tog de igen til vandet. De cyklede op til sanddobberne, som var deres foretrukne strand. Her kom Anni op at diskutere med én af lærerinderne, som sagde, hendes rygcrawl var helt gal. Hun lod armene gå som møllehjul og standsede ikke op for hvert tag. Anni blev dybt skuffet over dette og måtte skrive hjem og spørge sin far om, hvad han mente. Hendes far var en ivrig svømmer og udspringer, så hun havde lært det fra den bedste. Hvad faderen svarede, melder historien dog ikke noget om.
Afslapning og hygge ved Sanddobberne Søndag i træets skygge – Anni i midten
Den 11. juli havde sønnen Flemming fødselsdag. Anni havde købt en malebog til både ham og datteren Vibeke. Hun vil aldrig glemme deres måde at sige tak på. ”Så hjerteligt med at slå armene om halsen på en og knuge sig ind til en”. Mange tak, kære Anni” Anni var rørt til tårer. Da Peter (faderen) kom med en legevogn til dem, var Anni lige ved at græde. ”Der var noget højtideligt betuttet over ham”
Peter med hestene Ragnhild passer høns Børnene hjælper også til
Om formiddagen blev der ordnet blomster. Det var nogen dejlige buketter af jasminer og orange liljer. Ragnhild (moderen) var meget dygtig til at lave disse buketter, men Anni fik lov til at lave nogen af Ragnhilds om. Anni ordnede også bordene, pyntede dem med jasminer og en slags violer. Hun måtte et par gange til bageren i Høve. Og så gik resten af dagen med at fare frem og tilbage med fade. Der blev serveret kalvesteg og hanekyllinger, ostemadder, hjemmebagt franskbrød og is. Til at drikke var der Hvidtøl og snaps. Anni have fået et alvorligt påbud fra Frøken Lillelund (en af lærerne på højskolen) om at være hjemme kl. 22. Som Anni skriver: ”Til gengæld fik hun et af mine berømte blikke”. Jeg kan godt huske min mosters berømte blikke. Når man fik sådan et, var man ikke i tvivl om, at man enten havde gjort eller sagt noget forkert.
Frk. Fog (forstanderen) havde hjulpet lidt, ved at sige kl. 22 eller deromkring.
Annis beskrivelse af Frk. Lillelund lyder således: ”Lillelund er typen på en rigtig forbenet jomfrunalsk, pedantisk landsbylærerinde”. Jo, min moster kunne noget med ord.
En af de piger, kaldet Tuxen, som Frk. Lillelund havde været mest efter, gik ned med en slags nervesammenbrud efter et hysterisk anfald. Da Frk. Fog skulle holde op, var det derefter Frk. Lillelund og den pige, der skulle være ledere af lejren. Anni og én af de andre piger – Kitte – havde forsøgt at snakke med Frk. Fog. Hun havde heller ikke været tilfreds med samarbejdet med Frk. Lillelund. Hun mente at pigerne skulle forsøge at få det til at glide og at de hellere måtte snakke ud med hende i stedet for at gå og skumle. Efter at Tuxen brød sammen, var det som det om var klaret lidt, men det kunne selvfølgelig også være, det at Frk. Lillelund kunne regere alene. Lægen havde sagt, ”at sådan var det, når kvinder skulle regere”. Det var også meningen, at Frk. Lillelund skulle komme i personlig kontakt med den enkelte, men det forsøgte hun slet ikke. Når pigerne forsøgte at indlede en samtale med hende, afbød hun med en spydig eller ironisk bemærkning. Hun var også bange for at lade dem gå uden for lejren alene. Lillelunds største brøler var dog, da hun spurgte den fattige pige, om hun ikke kunne tænke sig en højskolesangbog. Pigen svarede selvfølgelig ’Ja’. ’For så kunne hun bare gå ned i boghandlen og købe en for kun 3,50. Det havde hun vel råd til’. Og det var mens alle de andre piger hørte på det.
Anni havde altid ærgret sig over, at hun ikke blev student. Når hun var sammen med pigerne, var hun overbevist om, at hun med lethed kunne have klaret gymnasiet. En aften havde de en hvem-ved-hvad konkurrence og Anni følte sig overbevist om, at hun sagtens kunne have været blevet student. Der var to nybagte studiner på holdet og de kunne ikke svare på de mest almindelige spørgsmål.
Anni ved vandpumpen i den ternede uniform
Som før omtalt var Annis far konditor og i løbet af hendes tid som tærne sendte han flere små pakker op til hende med diverse godterier. Nu var det jo under krigen, så det var begrænset hvad man kunne få og meget var erstatningsprodukter. Ikke desto mindre vakte de vild jubel.
Anni delte altid disse pakker med de andre piger. Det endte med, at de samlet sendte ham et takkebrev som var dateret Ternelejren, Faarevejle, Den sidste Sørgelige Dag.
”Kære Annis Far
Tak fordi De er Far til Anni og fordi De har givet hende lov til at komme herop, samt tak for alle de herlige Pakker, De har sendt herop. Hver Gang vi kom hjem fra Gårdene og opdagede, at der var en Pakke til Anni blev vi alle sammen himmelhenrykte og ventede med Længsel på Annis Ankomst. Mange smaa Nattesammenkomster har vi nydt, takket være indholdet af Kasserne. Dog må vi til sidste bekende, at De ikke er uden Skyld i vores omfangsrige Legemer, som vi dog haaber svinder ind til det normale inden alt for længe”
Brevet var underskrevet af alle tærnerne.
I 1943 lavede Mogens Skot-Hansen en film om det at være Tærne. Optagelserne er fra Allerslev ved Lejre og filmen hedder ’Ud at være Tærne’
Foreningens formål var en folkelig ungdomsopdragelse i national og kristen ånd, hvor praktisk arbejde og undervisning, baseret på Folkehøjskolernes principper, blandes. De unge kvinder kunne efterfølgende tage på husholdningsskole. Det var frem til 1950’erne et attraktivt uddannelsestilbud i tidens ånd. Samfundsnormen fremhævede familieidealet med den udearbejdende ægtemand og den hjemmegående husmoder, som tog sig af hjem og børn.
Filmen er en del af temaet ‘Husmoderen før og nu’ (3)
[1] Mogens Skot-Hansen, “Ud at være Tærne! | Danmark på Film”, 1943, https://www.danmarkpaafilm.dk/film/ud-vaere-taerne.
- Frivillig Kvindelig Ungdomstjeneste, “Ud at være tærne”, 1944.
- “Brohøjgård – odswiki”, set 27. januar 2024, https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Broh%C3%B8jg%C3%A5rd.
- Mogens Skot-Hansen, “Ud at være Tærne! | Danmark på Film”, 1943,
https://www.danmarkpaafilm.dk/film/ud-vaere-taerne.